one.com søger kvalitetsbevidst kundeservicemedarbejder!
one.com
Career opportunities
Strong social life
International environment
Located near public transit

Dansk talende kundeservicemedarbejder til international virksomhed i København

Hos one.com søger vi en dygtig og serviceminded medarbejder til vores danske kundeserviceafdeling! Ved du, hvad god kundeservice indebærer, og er du klar på nye udfordringer? Så har vi helt sikkert brug for dig på holdet!

Som kundeservicemedarbejder hos one.com er din primære opgave at hjælpe og vejlede vores kunder i brugen af vores produkter og services via chat og e-mail. Dette er en stilling med gode muligheder for at påtage sig yderligere ansvar inden for oversættelse, produktspecialisering, -testing, træning eller andre områder, som du gerne vil udvikle.

Vi vil meget gerne høre fra dig, hvis du

  • Brænder for at levere gode kundeoplevelser på skrift, og du har en grundig og kundeorienteret tilgang til skriftlig kundeservice
  • Formulerer dig klart og tydeligt på dansk, samt evner at tilpasse din kommunikation til den enkelte kunde
  • Ønsker at udvide og udnytte din viden om hjemmesider, webhosting og support
  • Ønsker at arbejde i et internationalt miljø med gode kolleger og fleksible arbejdstider

Om dig

Du har erfaring med at yde kundeservice i særklasse, og du har lyst til at lære mere om webhosting, hjemmesider og domæner. Vi leder efter talent, og vi vil sørge for en grundig træning i den første periode af ansættelsen. Vi forventer, at du altid medbringer dine bedste færdigheder i teamwork og kommunikation når du møder på arbejde.

Du får succes i stillingen, hvis du er positiv, åben og klar til at hjælpe, hvor det er nødvendigt. Hvis du som person desuden er engageret i både dit arbejde og dine kollegaers trivsel, er du sandsynligvis lige den kandidat vi mangler, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Bliv en del af one.com

Siden oprettelsen i 2002 har one.com været i konstant udvikling og er i dag én af de førende virksomheder i Europa i formidling af domæner og salg af webhoteller. Vi tilbyder et internationalt miljø, hvor vi har fleksibilitet i hovedsædet. Det er vigtigt for os at kunne tilbyde dig en arbejdsplads, som du ikke ønsker at forlade. Vi har:

  • mere end 1.500.000 domæner i 149 lande
  • mere end 400 medarbejdere
  • engelsk som koncernsprog
  • store ambitioner

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig en arbejdsplads du kan være stolt af. One.com er en voksende virksomhed, som bestemt ikke glemmer sine medarbejdere midt i succesen. Hos one.com kan du forvente:

  • en fuldtidsstilling med en dynamisk lønpakke
  • god frokostordning
  • et moderne kontormiljø på en af de bedste placeringer i København
  • 5 feriefridage udover dine 5 ugers ferie
  • fleksible arbejdstider og WFH-muligheder
  • et flertal af årlige sociale og faglige events
  • en gratis hjemmeside med domæne og hosting

Stillingen er på fuld tid med 37,5 timer om ugen. Din arbejdstid planlægges på en ugentlig plan med 7,5 timer hver dag, ekskl. frokost, i nogle tilfælde forventes du at arbejde i weekender.

Startlønnen vil være DKK 21.000 pr. måned med mulighed for opstart hurtigst muligt!

Ansøg nu - interviews vil blive udført løbende. For yderligere spørgsmål vedrørende stillingen kan du sende en mail til Internal Recruiter Sigurd Rønne Christiansen til sigu@one.com.